Organisationsskemaerne kan især karakteriseres som en skriftelig kilde fordi informationen overvejende gives i kraft af teksten i noterne og i selve skemaet (fx 'Bøgh' og 'flere'). Men skemaet i sig selv gør at kilden også kan karakteriseres som en ikke-skriftelig kilde.

Kildekarakteristik
Skemaerne er en primær kilde (og dermed en beretning) som tillige er en førstehånds kilde.

Primær fordi det er første gang vi har oplysninger om modstandsbevægelsens organisering, - med tilføjelsen om at kilden også har en dokumentlignende status ved at være udarbejdet til et officielt retligt forsvar.
Førstehånds fordi oplysningerne stammer fra Saxtorphs eget kendskab til modstandsbevægelsen med en enkelt undtagelse som han selv gør opmærksom på i forbindelse med størrelsen af Brandts grupper i efteråret 1944.

Vurdering af kildens troværdighed
Organisationskemaerne virker som beretning betragtet troværdige. En væsentlig årsag hertil er at Saxtorph hverken fremhæver sig selv eller sine grupper, for eksempel oplyses det uden reservation at han refererede til Brandt i april 1944 og Brandts afdeling var tre til fire gange større i efteråret 1944. Skemaerne skulle netop som tidligere anført være objektivt neutrale. Men det er begrænset hvor meget oplysningerne kan kontrolleres i andre kilder netop fordi kilden er enestående. Vi har ganske enkelt ikke andre grafiske kilder der beskriver BOPA's organisation og organisatoriske relation til andre sabotagegrupper. I Frihedsmuseets samling af båndinterviews med tidligere modstandsfolk som især er optaget i årene 1977-81, omtales kontaktvejene i BOPA i overensstemmelse med skemaernes organisationsbeskrivelse jvf Kjeldbæks bog.

Kildens troværdighed vurderes tilsvarende af Bjarne Maurer og Esben Kjeldbæk i forbindelse med deres anvendelse af organisationsskemaerne.